Teknisk support på Konftel-produkter
Vi kan tilbyde telefon og mail support både fra IsiCom Denmark og direkte fra Konftel i Sverige.
IsiCom Denmark support: Åbningstid: 8-16 (man-tors) og 8-15.30 fredag. Telefonnummer: 44 35 05 35 tast 2. Du kan kontakte os på email her (vælg “Service & Support”)
Konftel support Sverige: Åbningstid 9-15.30. Telefonnummer: +46 90 70 64 89 (Svensk talende support).
Generelt vedr. returnering af produkter
Reklamationsfrist: Du har som forhandler 1 eller 2 års reklamationsfrist hos os – alt efter hvilket produkt, det drejer sig om. Du kan reklamere over fejl, der opstår i produktet og som ikke er forårsaget af slid eller uhensigtsmæssigt brug. Vi opfordrer til, at du altid ringer til IsiCom Support på tlf. 44 35 05 35 #2 eller kontakter os på email (vælg “Service & Support”), hvis du har problemer med et produkt. Det kan være, at vi kan hjælpe dig over telefonen, så du ikke behøver at sende produktet til os.
Regler for reklamation
Produkter som ikke er omfattet af reklamationsfristen: Følgende ikke omfattet af reklamationsretten (bortset fra mangler ved produktet eller beskadiget emballage): Etuier • Kabler • Batterier • Strømforsyninger • Tilbehør • Knækkede dele efter produktet er taget i brug
Returneres produkter som ikke er omfattet af reklamationsfristen, vil forhandleren blive faktureret et håndteringsgbebyr på kr. 100,- samt kr. 75,- for fragtomkostninger af produktets tilbagesendelse til forhandleren. Din slutkunde skal altid havde din godkendelse inden kunden returnerer noget til os.
Returnering af Konftel (RMA)
Når du skal returnere et produkt, er det vigtigt, du har talt med support og sikret, at produktet er defekt og ingen løsning kan findes. Når du returnerer produktet skal der vedlægges faktura eller følgeseddel for købet, samt en beskrivelse af fejl. Alle produkter skal være inden for garanti (2 år fra det er solgt til slutbrugeren) og der skal rekvireres et returnummer fra IsiCom Denmark som skal være synligt på pakken. Telefonen skal være forsvarligt pakket ned inden afsendelse.
Returadresse: IsiCom Denmark A/S – Metalvej 7C – 4000 Roskilde – Att: Service+returnr.
Fortryder du et køb
Såfremt du fortryder et køb af produkter eller har aftalt at returnere nye produkter af anden årsag, kan disse returneres i intakt originalemballage, medfølgende alt tilbehør, og inden for 14 dage efter modtagelsen. Returneringen SKAL indeholde kopi af faktura og/eller følgeseddel, samt navn eller kopi af aftale med, den IsiCom Denmark medarbejder, returneringen er aftalt med. Er betingelserne ikke opfyldt, forbeholder IsiCom Denmark sig retten til at returnere forsendelsen på forhandlerens regning.
Try & Buy
Produkter der er købt som Try&Buy, kan returneres indenfor 3 uger. Det er vigtigt, at du emballerer produkterne i forsvarlig stand inden du returnerer til os. Vi krediterer kun produkter medfølgende alt tilbehør, der sendes retur til os i hel stand og i original og ubeskadiget emballage, og uden mærkater af nogen art.
Omkostninger til returforsendelsen
Disse påhviler dig som forhandler. Husk, at der altid skal medfølge dokumentation for købet af produkterne, enten i form af fakturakopi eller følgeseddel. Hvis du aftaler med en slutkunde, at de selv returnerer en vare til os, er det dit ansvar, at slutkunden en kopi af kvittering og/eller følgeseddel.
Defekte produkter ved modtagelse
Levering af produkter anses for sket, når du har fået produkterne udleveret – og dermed har overtaget ansvaret for produkterne. Hvis produkterne mod forventning er defekte/beskadiget ved modtagelsen, skal du hurtigst muligt kontakte IsiCom Denmark Support på tlf. 44 35 05 35 #2, så finder vi en løsning, så fejlen kan udbedres. Du skal være opmærksom på, at det er dit ansvar som kunde at angive og beskrive, hvordan eventuelle defekter/skader eller mangler er opstået eller opleves. Ligeledes skal der kunne fremvises dokumentation for købet.
Se i øvrigt vores generelle salg- og leveringsbetingelser på denne side.