Trådløse headsets til privat brug
Viser alle 7 resultater
Viser alle 7 resultater
Ergotel tilbyder et bredt udvalg af professionelle Bluetooth-høretelefoner (også kaldet Bluetooth-hovedtelefoner) og Bluetooth-headsets fra Poly (tidl. Plantronics) – en af verdens førende producenter af lydudstyr.
Bluetooth-høretelefonerne og headsettene kan fås med en rækkevidde på enten ca. 15 meter (klasse 2) eller ca. 100 meter (klasse 1). Læs mere om produkterne og Bluetooth-teknologien herunder, eller klik på produktbillederne herover for at læse detaljerede specifikationer og finde en forhandler. Du kan også klikke på ”Anvendelse” i topmenuen med henblik på at målrette din søgning efter specifikke anvendelsesmuligheder.
Hos Ergotel har vi mange års erfaring og ekspertise som distributør af Bluetooth-headsets og -høretelefoner, og vi kan derfor tilbyde specialiseret rådgivning til både erhvervskunder og privatkunder. Kontakt os på telefon 44 35 05 35, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, og få en uforpligtende snak med vores rådgivere. Vi ser frem til at høre fra dig!
Vores Bluetooth-høretelefoner kan bæres in-ear (i selve øret), on-ear (oven på øret) eller over-ear (rundt om øret). Over-ear høretelefoner slutter tæt omkring øret og holder derved det meste af baggrundsstøjen ude, samtidig med at de holder lyden inde, så omgivelserne ikke forstyrres. Det sikrer et meget klart lydbillede og en høj lydkvalitet. Til gengæld er over-ear høretelefoner større og tungere end on-ear og in-ear høretelefoner.
Alle headsets fra Poly (tidl. Plantronics) har indbygget mikrofon. Mange af modellerne kan desuden styres med stemmen, og i flere af modellerne er der indbygget støjreduktion, så tale går klart igennem.
Bluetooth er en trådløs kommunikationsteknologi, der gør det muligt at sende data over korte afstande. Teknologien er opkaldt efter den danske konge Harald Blåtand, som er kendt for sine diplomatiske forhandlinger og sin evne til at kommunikere og handle med fremmede parter. Man kan tilsvarende sige, at Bluetooth-teknologien er kendt for sin evne til at etablere kommunikationsveje, men mellem tekniske enheder.
Bluetooth-teknologien er trådløs, og hvis du er træt af besværet med ledninger, eller hvis du har brug for bevægelsesfrihed, er det derfor Bluetooth-headsets eller -høretelefoner, du skal vælge. De er især velegnede til sport og motion og til arbejdssituationer, der kræver, at man bevæger sig rundt. Alle vores headsets er fremstillet af Poly (tidl. Plantronics), der med mere end 50 års erfaring som producent er garant for en formidabel lydkvalitet. Derfor er det ikke overraskende, at mange af vores Bluetooth-headsets er kåret som bedst i test.
Alle vores forhandlere tilbydes rådgivning og sparring, effektiv salgstræning og teknisk support på alle produkter (også til slutkunden). Hvis dit salg retter sig mod erhvervskunder, tager vi med på kundebesøg med henblik på at hjælpe med salget, vi leverer produkterne direkte til kunderne, og vi hjælper efterfølgende med implementering, installation og support.